Hvad kan vi lære af fortiden? En hel del synes disse bøger at sige. Så åbn op og lad inspirationen komme til jer med denne anden perlerække af bogforsider (fundet i en sommerhusreol). Det kan være svært at afgøre, om titler eller illustrationer fortjener størst ros. Fantastiske er de under alle omstændigheder (bemærk propagandapris på den syvende bog – klart en tanke værd).
Jeg har været der før – hele to gange endda. På Kadeau. Bornholms gourmetperle numero uno. Så det var ikke en overraskelse, at der på denne aften i august ville blive serveret mad og vin i topklasse. Alligevel gik den indre smagsdommer allerede fra første mundfuld i selvsving, og den eneste tanke, der var plads til gennem hele aften, var HOLD KÆFT HVOR SMAGER DET HER GODT!
Menuen stod på ‘Smagen af Bornholm’ – en menu på fem retter med tilhørende vinmenu.
Starter: Makrel med friske radiser
Første ret: Kammuslinger og nye selleri, grønne jordbær, kamille og dild
Anden ret: Stegt sild, stikkelsbær og nye kartofler, rapsolie og blomster, urter og eddike
Tredje ret: Grød med svampe og aske (se bort fra den grådige fotograf, som ikke kunne vente)
Fjerde ret: Nye rødbeder, gris og brunet smør, røget marv og hø (tilgiv endnu en gang den lettere vinpåvirkede fotograf, der kommer vel rigelig tæt på maden)
Femte ret: Koldskål og hybenroser – hindbær og valle
Sødt til kaffen:
Har endnu en gang absolut ikke andet end lutter superlativer til Kadeau. Og det er hele pakken. Maden er sublim, betjeningen er behagelig med kant (af den gode slags) og udsigten er intet mindre end f…… fantastic. Og som et ekstra pluspoint blev der i år ikke spillet Dizzy Mizz Lizzy på toilettet. Så hvis du kommer på de kanter, er der ingen vej uden om Kadeau.
Ikke et ondt ord om politibetjente fra min mund. Mange kommer fra Jylland. De fleste har flotte overskæg. To afgørende kriterier for en god start. En anden smuk kombi er Peter Laugesen og Singvogel. Der er et strejf af De skrigende halse. Men kun på den gode måde…
Lang uge (igen-igen). Sofaen klæber til balderne på den kedelige måde, og energiniveauet ligger på dobbelt minus (og nej, det giver ikke plus). Kan huske en gang, hvor weekenden betød noget med støvede barer og høj musik . These days er jeg glad, hvis jeg holder mig vågen til efter halv ti. Riesen, McKluud, Guldregn. Lov at I ikke glemmer mig helt…
Under skabelsen af en bogs udtryk er der især to faktorer (udover selve indholdet selvfølgelig), der har afgørende betydning. Titel og forside. To elementer, der ofte kræver en svingom eller tre, før de falder på plads. Sådan var det imidlertid ikke i gamle dage. Dengang vidste man instinktivt, hvordan både forsider og titler skulle skæres. Så til alle jer forlagsfolk derude – watch and learn!
Kødbyen er ikke just min scene, så derfor var jeg überspændt, da jeg lørdag aften styrede mod Vesterbro for at spise på Mother i Høkerboderne. En pizzabar i den dyrere ende beliggende i, hvad der lignede en nedlagt slagtehal. Allerede fra starten fornemmede man et vist pres på stedet. Der var kø ved indgangen, og mange måtte lettere nedtrykte forlade restauranten, fordi der ikke var plads. Generelt var der mange lækre mennesker med lækkert tøj og lækkert hår. Flere kendte, mange kindkys.
På trods af bordbestilling måtte vi vente på at komme til, hvilket imidlertid ikke gjorde noget, da der faldt gratis champagne af på den konto. At vente blev et generelt tema hele aftenen. Men det gjorde heller ikke noget, da tjenerne var søde, og der blev disket op med både gratis charcuteri, gratis brød, gratis kaffe og gratis grappa (alt gratis gør en jyde glad!).
Menuen var italiensk. Vi startede med focaccia med rosmarin (meget, meget lækkert) og forskellige bruschetta.
Videre fik vi, hvad der umiddelbart lignede to friturestegte marsvin, men som viste sig at være ‘al telefono’ – dybstegt risotto med mozzarella. Et nyt bekendtskab, der helt klart skal genopfriskes en anden gang.
Derudover fik vi pizza. En ret våd én, men den smagte aldeles fantastisk.
Udover det gode selskab var de andre gæster på Mother også klart i den sjovere ende, hvad people watching angår. Og på den anden side kunne man iagttage flere unge mænd svinge rundt med store bowlinglignende kugler med et fine små håndtag i Butchers Lab (selvfølgelig hedder det ikke Fitnessworld i Kødbyen).
Så alt i alt god underholdning, god vin, god mad. Kødbyen er solgt – denne gang.
Små filmiske præsentationer af bøger (booktrailere) har efterhånden fået en fast placering i markedsføringen af bøger i Danmark. Kvaliteten er svingende. En del er fine, men mange minder meget om hinanden. Har efterhånden set en del, men blev alligevel blæst omkuld, da jeg så denne produceret for New Zealand Book Council. Godt nok er det denne gang ikke en reklame for en bestemt bog, men det er den flotteste og mest poetiske filmiske markedsføring af bøger, jeg har set.
Skitbra (som vi siger i Sverige). Nyt initiativ fra Gyldendals internetboghandel http://www.g.dk, som det længe har undret mig, at ingen andre herhjemme har rykket på før nu. www.minbogdinbog.dk er et dugfrisk socialt bogsite, hvor man kan oprette en profil og her fylde tre (uendelige) reoler med bøger, man har læst. Bøger, man er i gang med at læse. Og bøger, man gerne vil læse. Det hele kan naturligvis kobles op på facebook.
Derudover kan man give bøgerne karakterer, skrive om dem, oprette lister over dem som fx. ‘Bøger der ikke bør læses to gange’, ‘Bøger der kunne være skrevet om (af!) min mor’, ‘Bøger der gør det lettere at være skabssocialdemokrat’ usw, usw
Det bedste er, at man også kan lure på, hvad naboen læser. Man kan få bogvenner og følge deres lister. Og endeligt har man også muligheden for at købe bøger undervejs, hvis man bliver inspireret…
Så langt så godt. Er kun lige startet med at fylde mine reoler. Glæder mig til at se jeres…
Undskyld, men jeg er ikke lige kommet videre end The Smiths siden sidst. Er nødt til at belemre jeres ører med dette fine covernummer, som jeg blev gjort opmærksom på i dag. Og hvis der er nogen, der kan komme op med noget bedre, så sig endelig til …
Geschmacksache 
