Godt så. Så fik du mig også denne gang. Har nu hørt “Let England Shake” så mange gange, at den kører, også når jeg ikke hører den, og jeg må totalt overgive mig. Jeg har ingen indvendinger, jeg bare glæder mig til at høre den igen. Det er mærkeligt at tænke på, men da jeg hørte dig første gang for over femten år siden, brød jeg mig faktisk ikke om dig. Du var på en eller anden måde for meget – men det varede kun fem minutter. Så blev jeg meget forelsket i din stemme, og de historier du fortalte. Det er jeg stadig. Og hvis jeg i et kommende liv skulle blive genfødt som musiker, ville jeg dø, hvis min stemme landede i nærheden af din (… eller Karen O’s (undskyld PJ))
Voila, en lille lytteprøve…
Geschmacksache 