Raw Food. Hmm… tjoh?

Tanken var helt sikkert ikke opstået af sig selv, men da forslaget i går lød, at aftensmaden kunne være et skridt ud i ukendt territorie – raw food – sprang jeg uden tøven til. Og det startede også godt. Vi tog på The Raw Tribe i Blågaardsgade. En hyggelig, lille kælder, hvor man både kan tage maden med eller spise på stedet. Både min elegante makker og jeg valgte dagens tallerken (to grøntsagspakker, sesamflager m. rødbedecreme, to salater), en Green Ginger (juice med æble, ingefær og spinat) samt et efterfølgende stk kage (raw selvfølgelig!). Umiddelbart så maden fantastisk ud, og juicen smagte supert (elsker når ingefæren bider i tandkødet). Dog blev jeg en smule skuffet, da jeg gik i gang med selve maden. Det smagte bare ligesom ikke rigtig af så meget. Jeg tror, at jeg havde forventet en meget intens smag af grøntsager, men det var som om, at smagen ikke rigtig trængte igennem (måske det er årstiden?). Men det var ikke fordi, at det på nogen måde smagte dårligt. Det fængede bare ikke rigtigt for mig (mere for min makker). Tænker dog at med alle de bøger, der udgives om raw food pt, må der være noget i konceptet, som ikke skete i går. Så jeg er klart villig til at lade bøssen til endnu et skud.

Ps. Kagen trængte fint igennem.

Udgivet i Mad | Skriv en kommentar

Åh Polly …

Godt så. Så fik du mig også denne gang. Har nu hørt “Let England Shake” så mange gange, at den kører, også når jeg ikke hører den, og jeg må totalt overgive mig. Jeg har ingen indvendinger, jeg bare glæder mig til at høre den igen. Det er mærkeligt at tænke på, men da jeg hørte dig første gang for over femten år siden, brød jeg mig faktisk ikke om dig. Du var på en eller anden måde for meget – men det varede kun fem minutter. Så blev jeg meget forelsket i din stemme, og de historier du fortalte. Det er jeg stadig. Og hvis jeg i et kommende liv skulle blive genfødt som musiker, ville jeg dø, hvis min stemme landede i nærheden af din (… eller Karen O’s (undskyld PJ))

Voila, en lille lytteprøve…

Udgivet i Musik | Skriv en kommentar

Jærven – Nordens sejeste dyr

Det er ikke fordi, naturen normalt kan få mig op at ringe. Dog fik jeg den største optur i dag, da jeg blev gjort opmærksom på et dyr, jeg ikke anede eksisterede. Jærven. En 25 kg tung pelset basse med helt ekstreme tænder, der knuser sine modstanderes knogler, så den kan suge marven fri. Samtidig er den i stand til på et splitsekund at vende sit hoved en hel omgang – og så bor den i Sverige. Kan det blive bedre. Svaret er ja. Det viser sig nemlig, at Wolverine fra X-Men faktisk er en jærv og ikke en ulv, som jeg fejlagtigt troede (Wolferine!)

Jærven kan opleves i Skånes Djurpark, som satser på Nordens dyr.

Jærv 1:

Jærv 2 (ikke ulv):

 

 

Udgivet i Stuff | 4 kommentarer

MALEBOG

Synes denne her MALEBOG er topfed. Og der frit slag med farveladen …

Tjek læseprøve – og bogen kan købes hos Gads Forlag.

Bidragydere:

Alexander Tovborg / Andreas Emenius / Andreas Schulenburg / Aniara Omann / Anika Lori / AVPD / Bardur Oskarsson / Bibi Ghost / Camilla Thorup / Christian Jeppsson / Christian Stadil / Damn 1 / Done / Emil Krøyer / Frank Ziyanak, The Wong Boys / Frodo Mikkelsen / Henrik Vibskov/ Hesselholdt & Mejlvang / HuskMitNavn / Ingen Frygt / Isoe / Jacob Bjørk / Jan Elhøj / Jan S. Hansen / Jem / Jens Haaning / Jeppe Hein / Jesper Dalgaard / Jes Brinch / Joachim Koester / Julie Nord / Kathrine Ærtebjerg / Kenneth Balfeldt / Kim Møller / Kristoffer Akselbo / Mads Lynnerup / Majken Bentner / Maria Lenskjold / Marie Fisker / Matilde Nordseth / Mia Jexen & Malthe Fischer, Oh No Ono / Mikkel Olaf Eskildsen / Nikolaj Manuel Vonsild, When Saints Go Machine / Nikolaj Rasted, Hej Matematik / Nils Brakchi / Peter Funch / Rasmus Høj Mygind / Reks / Rens / Rolf Munck Petersen / Rune Bosse / Signe Lindkvist / Sketch / Skiny / Stig Pedersen, D-A-D / Søren Behnke, Papfar / Søren Fauli / Thomas Poulsen, Foss / Thomas Øvlisen / Tina Dickow / Torben Ribe / Troels Carlsen / Tue Greenfort / Ulrik Crone / Ulrik Schiødt / Ulrik Weck

Udgivet i Arty-farty, Bøger mm | Skriv en kommentar

Superpest

Selv om det efterhånden er et par år siden, at et af mine favoritsupermarkeder (ISO) på Øster Fælled Torv blev udskiftet med en af mine yndlingsaversioner på indkøbsområdet (Superbest), så har mit had-had-forhold til butikken kun fået konstant næring siden da.

Forholdet har haft mange svingende faser; mistro, forceret tillid, vrede, overbærenhed. Primært grundet kombinationen af et ringe vareudvalg, manglende kvalitet og butikkens desværre alt for centrale beliggenhed. Dog kammede tålmodigheden over i sidste uge, hvor jeg rent faktisk fik læst teksten ved indgangen. Et af de mange resultater af stedets nylige makeover i julen (desværre kun i forhold til indretningen) .

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Undskyld er det bare mig, men siden hvornår blev Gandhi og Superbest partnere i et fælles projekt?? Er der ikke nogen, der lige har tage munden for fuld? (…og nej, det er ikke Gandhi!).

Udgivet i Mad, Stuff | Skriv en kommentar

Happy Valentine!

Udgivet i Stuff | Skriv en kommentar

Av, av, av min spleen


Det er farligt at rode med fortiden. Som tiden går opdager man, at der er så meget, der betød noget engang, som ikke betyder noget mere. Og så er der alt det andet, som stadig giver mening. Faldt i dag over Mazzy Star’s “Into Dust” og blev pludselig beemet tilbage til sommeren 1994. Det var noget med at drikke rødvin i parisiske parker og livet efter gymnasiet, der var lidt hårdt. Kan ikke helt huske detaljerne, men kan fuldstændig huske “So Tonight That I Might See”. Weltschmerz ohne Ende – på den fantastiske måde, der passer perfekt til en dunkel tirsdag aften i februar.

Så lyt med (gerne med lukkede øjne)

Udgivet i Musik | Skriv en kommentar

Bombaygryde


Det er svært at være en Leif, når …

∙ ens far hedder Uff

∙ man mod sin vilje er tvunget til frivilligt at aftjene sin værnepligt på Almegård Kaserne

∙ Bornholm viser sig ikke bare at være solskinsø, men også hjemmebane for “Varulvene fra Pedersker” og tætbefolket med hjemmeværnsfolk

∙ når ens overordnede på kasernen mistolker målrettethed som svag begavelse

∙ når ens kæreste hellere vil være sammen med en, der hedder Ole, og selv de blegfede kristne piger fra KFUM ægger

∙ man ikke ved, om tilværelsen som elitesoldat er forenelig med det kommunistiske kald – og om det kommunistiske kald er foreneligt med medlemskab af Kristelig a-kasse

∙ livets store spørgsmål løbende trænger sig på

“Gud taler ud” har længe været en af mine favoritbøger på dansk. Og nu er “Bombaygryde” det også. Man læser med et smil på læben. Men smilet stivner, mens man får lidt ondt i maven.

Udgivet i Bøger mm, Bornholm | Skriv en kommentar

The Gooseboob. En odyssé..

Der findes dage, hvor det er nødvendigt at synde. Og når man bor på Østerbro hedder lastens hule Bager Bosse. Der findes mange bagere, men Bosse er ba-ge-ren, når det kommer til old school kager. Kongekagen i den sammenhæng er og bliver i min bog gåsebrystet . Dette potente, svulmende og næsten ubestigelige bjerg af flødeskum, creme og marcipan øverst placeret i kagernes magthierarki.

Indtagelsen af et gåsebryst er en på én gang og lystfuld og smertelig proces, og det kan til tider virke som hårdt arbejde. Men når man mestrer processen, er det samtidig stof til personlig udvikling.

Indtagelsen af et gåsebryst kan inddeles i fem faser:

Forventningsfasen:
Den første fase hvor beslutningen er taget, kagen købt og man går og glæder sig til selve fortæringen. Gåsebrystets konkrete opbygning vurderes og der lægges strategi for åbningstræk.

Den indledende fase:
I den indledende fase, også kaldet lystfasen, er modet intakt. Tempoet er forholdsvis højt, og der er stadig en optimistisk rytme i indtagelsen.

Den udfordrende fase:
Den udfordrende fase indtræffer omkring halvvejs i kagen, hvor en snigende følelse af tvivl melder sig. Har man taget munden for fuld? Er det overhovedet fysisk muligt at fuldføre?

Den opgivende fase:
Den udfordrende fase går direkte over i den opgivende fase, hvor tempoet efterhånden har aftaget til slowmotion. Sveden springer, hjertet hamrer og man er en knivsæg fra at erkende sit nederlag til kagen. En yderst kritisk fase, hvor det gælder om at holde psyken i et jerngreb. Det er her, at fårene skilles fra bukkene.

Katarsis:
Sidste fase starter umiddelbart efter det finale bid af gåsebrystet er gledet ned. Man fyldes med en blanding af lettelse og stolthed over, at kagen er besejret, efterfulgt af en kortvarig følelsesmæssig lammelse. Let kvalme kan forekomme.

P.S. Ikke for at fremhæve egne evner på området. Det skal blot kort nævnes, at størrelsen af Bager Bosses gåsebryster er det dobbelte af normalen.

Udgivet i Kager | 2 kommentarer

Close Watch – Cale vs. Obel

Jeg kender voksne mænd, der får bævende mundvige, når “Close Watch” med John Cale spiller, og som hæst fremstammer, at da de var unge, var det den eneste sang, man behøvede at høre – period. Jeg synes også, at sangen med Cale ved roret er god, selv om der til tider går lige lovlig meget Frank Sinatra i den. Nu er den imidlertid igen for alvor kommet på nethinden efter at have hørt Agnes Obels version, som er intet mindre end eminent. Men hvad er bedst; kopien eller originalen? Bedøm selv:

Agnes Obel – Close Watch by PIASGermany

John Cale – Close Watch by Long story 2

Udgivet i Musik | 2 kommentarer